Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Nye lejere i Odenses kendte lejemål

Det er ærgerligt at se tomme butikker i Odense, og de tomme facader er blevet flere og flere under nedlukningen. Men der er godt nyt på vej! Flere af Odenses kendte lejemål har fået nye lejere, og vi er spændte på den positive udvikling.

Kendte lejemål

Alt for længe er det desværre gået skidt for butikkerne i Odense centrum. Flere kendte butikker har måtte lukke, og lejemålene har stået tomme hen. Den flotte butik som Arnold Busk senest lejede i Vestergade Odense C, betyder meget for oplevelsen af midtbyen. Med en smuk facade og en fantastisk placering er det bestemt et af de kendte lejemål i byen.

Fætter BR plejede at holde til i Kongensgade 22, et andet af de kendte lejemål i byen. Den hjertekære butik har været savnet siden den lukkede i 2019. Det til trods for at kæden åbner en ny og større butik ved Rosengårdscenteret i Odense.

Sidst men ikke mindst har den majestætiske bygning Flakhaven 1 i mange år huset Danske Bank. Nu er banken rykket sammen på 2. og 3. salen, og derfor er der mulig for at lokalerne ud til gaden kan få nyt liv. Det anslås at Flakhaven 1 er den næstmest kendte bygning i Odense efter Rådhuset, som jo også ligger lige overfor.

Kendte lejemål Odense
Foto fra Nordicals Odense

Nye lejere

På trods af den negative udvikling der har presset butikslivet i Odense centrum over længere tid, melder gode nyheder sig på banen! I følge Nordicals (erhvevsmæglere i Odense) har der trods Corona og den medfølgende nedlukning hersket en positiv og løsningsorienteret stemning. Det har blandt andet også betydet, at erhvervslivet har vist stor interesse for flere lejemål i Odense.

Eksempelvis blev det begrædt, da den italienske skobutik Como Shoes lukkede som følge af nedlukningen og efterlod en tom butik i midten af Kongensgade. Men allerede kort efter blev butikken igen fyldt – vinbutikken Cru Vin huser nu det intime lokale.

De tre kendte lejemål i Vestergade, Kongensgade og på Flakhaven er også alle lejet ud. Der kommer nye kræfter til de tomme butikker, og det kan byens borgere kun glæde sig over. Det er endnu ikke offentliggjort hvem, der kommer til at fylde de spændende adresser. Men det er sikkert at det vil skabe nyt liv i byen.

Nye lejere i Odenses kendte lejemål
Foto fra Nordicals Odense

Optimisme i Odense

Det er blandt andet med baggrund i den interesse, der har været for lejemålene i Odense, at der er skabt god aktivitet. På markedet genererer det optimisme for byen og for året 2021. Selvom der endnu er restriktioner som følge af COVID-19, ser fremtiden altså lys ud for både udlejere og lejere af butikslokalerne i centrum. For Odenseanerne er det selvfølgelig gode nyheder, da det skaber liv og glæde med de åbne butikker og spisesteder.

Særligt den ekstravagant bygning som Flakhaven 1 er, med dets arkitektoniske finurligheder, byder på gode muligheder for flere forskellige slags erhverv. Hvad enten det er detailforretninger eller cafeer/restauranter, der viser sig at have lejet sig ind, vil bygningen blive en endnu større del af Odense. Det kan være med til at skabe mere storby stemning i byen, hvis det eksempelvis betyder at Rådhuspladsen tages mere i brug.

Det er City Huset og Nordicals Odense, der har lagt et godt stykke arbejde i at få byens tomme lokaler lejet ud. Ønsker du at læse mere, kan du blandt andet gøre det hos de to erhvervsmæglere.

Læs også om at Odense skal konkurrere om biodiversitet.

I samme kategori

Kreamarked Vintapperstræde
date ideer odense
Påske i Odense det sker
Tidens Samling

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Kreamarked Vintapperstræde
Hvor skal man spise i Odense?
Nye spisesteder i Odense
Konrads

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail