Café Mauritz: God mad til rimelige priser
Siden 2002 har Café Mauritz ligget i hjertet af Skibhuskvarteret. Her har de serveret lækre burgere, velsmagende sandwichs, sprøde fritter, kolde drikkevarer og meget mere med stor succes gennem rigtig mange år!
I den forbindelse har vi været forbi, for at spise dér hvor det hele begyndte, inden de lige om lidt udvider, og åbner lokaler på Fisketorvet i Odense. Læs om hele vores aften her!
Læs også vores guide med 25 restauranter i Odense
Én hyggelig aften på Café Mauritz
En søndag aften i august tog vi forbi Café Mauritz for at smage deres lækre mad og finde ud af, om de stadig lever op til deres mission og værdier som de vægter meget højt.
Café Mauritz har en mission om at levere god mad til rimelige priser uanset om det er som dine-in eller take away. Kæden går meget op i kvalitet som ses både personalet som skal repræsentere Café Mauritz – men selvfølgelig også i den mad som de elsker at servere.

Når du åbner dørene til caféen på Skibhusvej 96, træder du ind i en café, som er indrettet hyggeligt og uformelt. Du bliver hurtigt mødt af et smilende personale bag baren, som er klar til at servicere dig, uanset om du skal spise hos, dem eller have maden med hjem.
Stilen i lokalerne er gennemført – alligevel findes der små finurlige ting og items som gør stedet unikt, hyggeligt og til sit helt eget. Væggene er pyntet med farverige og fine billeder. Stole og lamper i forskellige farver og former skaber en meget hyggelig og unik stemning.
Stort udvalg af burgere
Vi besøgte Café Maurtiz om aftenen hvilket betød at vi havde mulighed for at smage deres bowls, burgere, kød fra grillen og sprøde snacks.
Vi valgte at udforske menukortet lidt og endte med en Vegan Baby med sprøde fritter og en Happy Chicken med sprøde sød kartoffel-fritter.
Derudover valgte vi en klassisk Cæsar Bowl og en portion ølpanerede løgringe til deling.

Generelt er der noget for alle på dette menukort. Hvis man ikke er til burger kan man som nævnt sagtens få noget andet – men vi må bare sige, at det er ikke for sjovt, at Café Mauritz er kendt for deres burger!
Vegan Baby er en vegansk planteburger med piquillo peber, røget tomat tapanade, salat, syltede bøgehatte, risnuddelchips og Mauritz’ veganske bernaisemayo. Burgeren havde masser af smag, den udstrålede kvalitet og der var gjort noget ud af det når man fik serveret burgeren.
’Bøffen’ var velsmagende og mindede 1-1 om en almindelig burger i både smag og udseende. Bøffen og de forskellige slags tilbehør supplerede hinanden godt, og det er absolut ikke sidste gang vi vælger en Vegan Baby.

Happy Chicken er en burger med paneret kylling, bacon, semitørrede tomater, sprøde kartoffelsticks, ølpanerede løgringe salat og Mauritz cæsardressing. Her blev der serveret virkelig lækker, sprød kylling i en ellers meget klassisk kyllingeburger.
Det klassiske blev brudt af blandt andet kartoffelsticks som var et godt twist til retten. Den smagte godt, og det er helt sikkert en klassiker vi skal prøve snart igen.

Udover de to burgere valgte vi en Cæsar bowl. Dette var en, næsten, klassisk cæsar salat udover at kyllingen i denne ret var panerer – akkurat som i burgeren Happy Chicken.
Dette var ualmindelig lækkert i en ellers meget klassisk salat. Portionen var helt perfekt, og der blev serveret focacciabrød til, som nærmest var overflødig, i forhold til mængden af salat.

On the side smagte vi alle tre slags snacks: klassiske sprøde fritter, sprøde sød kartoffel-fritter og ølpanderede løgringe. Alle tre snacks supplerede de tre retter rigtigt godt på kryds og tværs. Det samme gjorde deres dips hvor man blandt andet kunne få trøffelmayonnaise og chili-mayonnaise.
Bestil Take Away på Café Mauritz
Gennem hele vores besøg kom der løbende take away bud, for at hente mad til sultne odenseanere hjemme i stuerne. Det vidner om at Café Mauritz også er et sted som mange ønsker take away fra, og det forstår vi så sandelig godt.


Hele aftenen havde vi en følelse af, at vi var ude og spise et kvalitetsbevidst og godt sted – dog uden at det var alt for fint. Samtidig var personalet tilstedet uden at de var ved bordet konstant hvilket var meget behageligt.
Historien om Café Mauritz
Lad os spole tilbage til 2002: det hele startede med et ønske om at skabe en café med veltilberedt mad i hyggelige omgivelser hvilket de klarede (og klarer) til UG.
I 2011 åbnede Café Mauritz på Læssøegade og i 2014 åbnede de i Dalum. I 2016 rykkede de udenfor Odense hvor de åbnede Café Mauritz i Svendborg, i 2017 i Middelfart, og sidste skud på stammen åbnede i 2020 i Sønderborg.
På nuværende tidspunkt er der ikke længere caféer på Læssøegade og i Dalum længere da ejeren, Ahmet Altinok, havde et stort ønske om at kunne fokusere 100 % på de større caféer.

For nyligt har Ahmet Altinok dog sat sin underskrift på det 280 kvadratmeter store lokale på Fisketorvet som skal danne rammerne for den nyeste café i kæden.
Her er der et ønske om, at kan være en café, som åbner tidligt hver dag. Her skal der serveres croissanter og lækker kaffe, brunch, lækker frokost og en god, solid aftensmad – et sted i centrum som skal kunne det hele.
Her finder du din nærmeste Café Mauritz
Ønsker du en aften hvor hyggen er i top, en stor menu til en fornuftig pris og lækre drikkevarer – så skal du besøge én af de mange Mauritz-caféer rundt omkring i landet.
- Skibhusvej 96, 5000 Odense
- Gerritsgade 56, 5700 Svendborg
- Nytorv 3, 5500 Middelfart
- Østergade 18, 6400 Sønderborg
Læs mere om Café Mauritz og bliv fristet af deres menukort lige her.