Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Legepladser i Odense centrum

Hvis du ofte besøger den samme legeplads hver weekend kunne det være at denne liste ville være interessant for dig. Vi har fundet 13 legepladser i Odense centrum som selvsagt kun er et lille udpluk af byens mange legepladser – dog er her noget for alle. Vi håber, at denne liste kan være inspiration til at tage et nyt sted hen næste gang legepladsen skal besøges.

Hvis vejret ikke indbyder til et besøg på legepladsen kan det være at du kan finde en sjov aktivitet i vores guide med indendørsaktiviteter.

Læs også: Overblik over steder i Odense hvor du kan spille padel tennis

Professor Labris Plads

Dette sted er helt særligt, og det ligger i ro og mag i hjertet af Odense C. Her er legeplads, skulptur og byrum på en og samme tid. Legepladsen er indrettet i et cirkus- og gøglertema som passer til Labris’ univers. På legepladsen er der gule siddeplint med talesprog fra Professor Labris. Der er mulighed for at lege på skulpturen samt den tilhørende legeplads med f.eks. gynger.

Legepladser i Odense - Professor Labris Plads
Leg på ProfessorLabris Plads. Foto: www.erlingtingkaer.dk

Albaniengen

I dette skønne grønne område finder du en legeplads med et stort klatrestativ med mange muligheder samt stige og reb. Derudover er der en rutsjebane, gynger og vipper. Stedet er omgivet af træer og masser af grønt, og der indbydes til boldspil på banen ved siden af hvor der er sat mål op.

Nonnebakken

Denne legeplads er for ældre børn og ligger ved Nonnebakken. Her er en kæmpegynge, klatrenet og en mulitibane med mulighed for boldspil.

Skt. Jørgens Parken

Dette er en af de større legepladser, og dette sted har et helt område målrettet til de yngste børn. Der er forskellige legeredskaber som f.eks. biler og gravemaskiner samt gynger i forskellige højder. Der er tilhørende borde- og bænkesæt, drikkevandspost i nærområdet samt skaterområde og fodboldbane. Dette er et oplagt sted for hele familien med børn i forskellige aldre.

Legepladser i Odense - Skt. Jørgens Parken
Legepladsen i Skt. Jørgens Parken. Foto: Odense Kommune

Godthåbsgade

Denne legeplads har gynger, vipper, legehus, trækævler og sten til balancegang. Det ligger i et skønt grønt område omringet af træer. Stedet henvender sig både til små og større børn.

Eventyrhaven

I Eventyrhaven finder du en legeplads som er målrettet de mindste børn. Den er placeret i et roligt hjørne, og er afgrænset med siddemuligheder. Her er blandt andet vipper og en rutsjebane.

Tommelise i Munke Mose

Teamet på denne legeplads er Tommeliste fra eventyret af Odenses H.C. Andersen. Legepladsen indeholder elementer fra eventyrets univers samt indbyder til vandleg. Den er primært målrettet den yngste og mellemste børnegrupper men stedet er essentielt for hele familien. Du kan hoppe på åkandeblade på vandet eller gemme dig under de store skræppeblade.

Legepladser i Odense - Tommelise
Tommelise i Munke Mose. Foto: Odense Kommune

Hanneberg Kvarterpark

Tæt på en stor dam omringet af træer og buske findes denne legeplads. Der er klatrestativ og gyngeheste samt mange siddepladser på græsplanen og tilhørende bænke. Der er en kæmpe drage formet af trækvaler som kan bruges til balancegang.

Odense Havn

Der er tre forskellige steder med legepladser/legemuligheder på Odense Havn.

På havnepladsen er der store terninger med klatregreb som man kan klatre på. Ved havnegoplerne kan man springe fra boble til boble. Tæt på minigolf og beachvolley findes en legeplads for mindre børn med blandt andet balancegang og klatretårn.

Ansgar Anlæg

Her findes der små trampoliner, gynger i forskellige størrelser samt et stort græsareal med fodboldmål lige ved siden af. Derudover kan du spille petanque eller slappe af ved de mange borde- og bænkesæt der er i området.

Legepladser i Odense - Ansgar Anlæg
Ansgar Anlæg. Foto: Odense Kommune

Klatre- og balancebane ved å-stien

Dette sted består af klatre- og balanceredskaber for børn i alle aldre. Ved siden af ligger der en traditionel legeplads med blandt andet rutsjebane.

Fredens Anlæg

I Skibhuskvarteret ligger Fredens Anlæg som har et stort klatrestativ og gyngeheste. Området er afdækket af træer og hække, og ved siden af er der et grønt areal som indbyder til boldspil for hele familien.

Hunderupskolen

Her finder du en fin legeplads med gynger, rutsjebane og svævebane. Derudover kan der laves musik, man kan kravle gennem rør eller optræde på den lille scene midt på legepladsen.

Legepladser i Odense - Hunderupskolen
Legepladsen ved Hunderupskolen. Foto: Odense Kommune

I samme kategori

Minigolf Odense og Fyn
Frisør Odense
40259_Paintball_generelt-1
Kursus i Odense

Tip os

Send dine tips til byen og del dem med resten af Odense – fra odenseaner til odenseaner!

Mest læste

Minigolf Odense og Fyn
242182838_221528823349900_6703366908442511461_n-1
Hvor skal man spise i Odense?
Beachvolley-Byens---1

Populære kategorier

Information

Nyhedsmail